|
Vognen
Gennem tiderne har vi måtte ændre designet
på vores konstruktioner. Som vores vogne stadig bliver større, må
konstruktionen nødvendigvis blive stærkere.
Når vi holder inde i Kildeparken vælter
folk ind i vognen, og det er ikke udsædvanligt med 20 mennesker i vognen på
én gang. Derfor bliver der ikke sparet nogen steder med hensyn til
sikkerheden.
De første par år vi byggede til
Karnevalet, blev vognen bygget af stort set hvad vi kunne finde. F.eks
paller eller planker som folk havde til at ligge. Af det byggede vi så
vognen og beklædte den med papmaché. Det er vi gået væk fra, da det som
regel regner når der er Karneval ;-(. Vand og papmaché går ikke hånd i hånd.
I dag bygger vi skelletet på vognen i 2x4
reglar, forstærker og støtter med alm. lægter. Herefter beklæder vi med
spån- eller krydsfinérplader.
Nogle gange kræver
projektet en usædvanlig byggestil. Det kan f.eks være at
trække et lag PU skum hen over vognen for at give en
murstenseffekt. Eller lave små teglsten af masonit for
at lave et fremtrædende tag.
Undervognen har vi også selv måtte bygge.
Det er faktisk undervogne fra to campingvogne der er blevet skrællet, og så
svejset sammen.
At bygge sådan en vogn kræver selvfølgelig
viden om hvad man laver. I Alkoholdet har vi faggrupperne tømrer,
elektriker, smed og en ingeniør til at føre opsyn med konstruktionen.
|